AD assistent

20 timer per uge

Vi leder efter en dygtig AD Assistent med en super æstetisk sans og en god forståelse for kommunikation såvel som god kommerciel indsigt. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Om stillingen
Du bliver en del af Vipps PR-team på fire personer, der har travlt med at udbrede kendskabet til vores spændende produkter på mere end 20 markeder. Vi er et ungt og innovativt team, der har brug for ekstra ressourcer. Du kan blive en af drivkræfterne bag udviklingen og eksekveringen af Vipps designudtryk, hvilket indebærer alt fra idé- og konceptudvikling til eksekvering på tværs af flere medier: web, trykt katalog, online pressemeddelelser, salgsmateriale, emballage mv. Du får stor grad af frihed og ansvar kombineret med kompetent sparring fra dine kollegaer. Du vil referere direkte til vores Art Director.

Om dig
- Du er formentlig studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole eller lignende.
- Du er superbruger i Adobe Illustrator, Photoshop og InDesign.
- Du har kendskab til webrelaterede medier.
- Du har et godt kendskab til tryksagsproduktion og en god forståelse for forhandling af priser.
- Du har en æstetik som matcher vores.
- Du arbejder selvstændigt, effektivt og struktureret.
- Du har kommerciel forståelse.
- Du er kreativ, iderig og initiativrig.
- Du er engageret, fleksibel, humoristisk og ansvarsbevidst.
- Du har store ambitioner på egne og firmaets vegne.

Vi tilbyder
- et spændende job med stort potentiale.
- et idérigt og ambitiøst team.
- en uformel omgangstone, humor og kreativitet.
- et fleksibelt arbejde

Lyder dette som noget for dig, hører vi meget gerne fra dig. Send din ansøgning, CV samt portfolio (max 5MB) til Maria Thind på job@vipp.com snarest. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kon­takte Art Director Line Øhlenschlæger på loh@vipp.com. Vi har ikke sat nogen ansøgningsfrist. Vi tager kandidater ind løbende til samtale og stopper så snart, vi har fundet den rette medarbejder.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Om Vipp
Historien om Vipp tager sin begyndelse i 1939, hvor den danske metaldrejer Holger Nielsen skaber den første Vipp spand til sin kones frisørsalon. I dag har spanden vundet anerkendelse som et internationalt designikon og er bl.a. optaget i arkitektur- og designkollektionen på The Museum of Modern Art i New York. Firmaet Vipp har også udviklet sig og tilbyder nu en stærk kollektion af produkter til badeværelset og køkkenet, som sælges i førende designforretninger i mere end 20 lande. Vipp har åbnet sin første Concept Store i hjertet af København, hvorfra de helt nye køkken- og badmoduler sælges. Hovedkontoret er et nyrenoveret pakhus på Islands Brygge i København, som danner rammen for teamet på ca. 35 engagerede medarbejdere.

TWITTERFACEBOOK

Sign up for Newsletter

Sign up for press releases