Vedligeholdelsesvejledning

Rustfrit stål

Hold rustfrit stål rent og tørt. Rustfrit stål kan få permanente pletter, hvis ikke vand/fedt/rengøringsprodukter fjernes relativt hurtigt. Brug ikke klorin/slibende rengøringsmidler, da dette kan skade overfladen. Følges disse instrukser vil den rustfrie ståloverflade forblive smuk i mange år.

Fedtpletter
Brug alkohol eller glas rens for at fjerne fedtpletter. Følg derefter instruktionerne ovenfor for generelt vedligehold.

Kalkpletter
Rengør overfladen med varmt vand og et mildt rengøringsmiddel. En smule knofedt rækker langt ved fjernelse af pletter, men undgå at bruge klude eller svampe, der kan ridse overfladen. Tør overfladen af og lad den stå i blød i eddike/dæk den med et eddikevædet stykke køkkenrulle i 30-60 minutter.

Genstridige pletter og rust
Genstridige pletter og rust kan fjernes ved forsigtig rengøring med et let-slibende rengøringsmiddel, der er egnet til rengøring af rustfrit stål. Rengøring bør følge retningen på overfladens struktur. Vær opmærksom på, at denne proces kan ændre overfladens udtryk.

Til beskyttelse og rengøring af alle typer rustfrie ståloverflader anbefaler vi brug af Vipp stålpleje.

 

Pulverlakerede overflader

Hold pulverlakerede overflader rene og tørre.

Nem rengøring af glatte og ru pulverlakerede overflader
Brug en fnugfri klud eller blød børste med glas rens til let rengøring af f.eks. fedtpletter. Tør derefter overfladen af med en fnugfri klud. Brug en fnugfri klud eller blød børste med varmt vand og et mildt rengøringsmiddel til mere grundig rengøring. Fjern gummidele for at gøre rengøringsprocessen lettere.

Kalkpletter
Brug en fnugfri klud eller blød børste med glas rens. Lad derefter overfladen stå i blød i eddike/dæk den med et eddikevædet stykke køkkenrulle i 30-60 minutter. 

 

Papir

Papirmaterialet, som vi bruger til vores produkter, er håndpresset og håndværksmæssigt rynket. Den har indlagte træfibre for styrke og holdbarhed og er belagt med en UV-opløsning til bedre beskyttelse mod UV-eksponering.

Til rengøring bør du bruge en fnugfri klud og stryge papiret forsigtigt uden at lægge pres på papiret. Undgå vand, og håndter lampen forsigtigt. Egetræsringen bør, på grund af den tætte kontakt med papiret, også rengøres uden brug af fugtige klude og bør håndteres forsigtigt under rengøring.

 

Silikone

Silikonemåtter 
Vi anbefaler at rengøre Vipp silikonemåtter, til f.eks. Vipp130 dækkeserviet og Vipp272 bakke, i vaskemaskinen på max. 95oC. Tør omhyggeligt måtterne af efter rengøring, før de lægges tilbage på produktets overflade. 

Øvrige silikone- og gummidele
Brug varmt vand og et mildt rengøringsmiddel til rengøring af silikone- og gummidele. Tør omhyggeligt delene af før de påmonteres produkterne igen.

Forbehold: Afsmitning fra silikone- og gummioverflader
Alle silikone- og gummidele på Vipp produkter er testede og godkendt i forhold til afsmitning. Vær dog opmærksom på, at hvis en silikone- eller gummioverflade er våd/fugtig, når den lægges på en organisk overflade som f.eks. træ, kan afsmitning/misfarvning forekomme. Vipp kan ikke stilles til ansvar for denne type afsmitning/misfarvning.

 

Plastik

Brug varmt vand og et mildt rengøringsmiddel til grundlæggende rengøring af plastikdele. Tør omhyggeligt delene af før de påmonteres igen.

 

Keramik

Grundlæggende rengøring: Vi anbefaler at vaske produkterne op i hånden eller op opvaskemaskinen. Pletter fra kaffe, te, læbestift m.v. bør fjernes relativt hurtigt for at undgå permanent afsmitning.

Genstridige pletter
Til rengøring af pletter, der ikke kan komme af i opvaskemaskinen, anbefaler vi følgende procedure:

1. Vask produktet af i hånden for at fjerne væske og pletter.
2. Lav en blanding af lige dele bagepulver, vand, hvid eddike og salt.
3. Gør de plettede områder på produktet våde.
4. Påsmør blandingen med en blød klud og skrub forsigtigt til pletten er væk.

Begrænsninger i brug
Det anbefales ikke at flytte keramiske produkter direkte fra en fryser til en ovn, da dette kan skabe revner i keramikken. Grundet keramikkens tynde overflade kan produkterne blive varme, når de er fyldt med f.eks. en varm væske. Vi anbefaler, at kopperne ikke fyldes helt op, så det undgås at overfladen bliver for varm.

 

Glas

Vi anbefaler rengøring af glas i opvaskemaskinen eller ved opvask i hånden.

Rengøring i opvaskemaskinen
Vær forsigtig ved placering af drikkeglas i opvaskemaskinen, da glassene kan gå i stykker, hvis tunge objekter lægges oven på eller tæt op ad dem. For at undgå misfarvning af glassene kan en lille smule hvid eddike tilføjes hvor sæbe fyldes på opvaskemaskinen.

Opvask i hånden
Fyld håndvasken med varmt vand og tilføj et par dråber opvaskemiddel. Vask forsigtigt glassene af med en blød svamp og skyl dem af. Lad glassene tørre med bunden i vejret.

Grundig rengøring af glaspest/hvide aflejringer
For at fjerne glaspest/hvide aflejringer på glas anbefaler vi at fylde håndvasken med varmt vand og tilføje to kopper hvid eddike. Sæt glassene ned i vandet og lad dem stå i blød i 20 minutter. Skyl derefter glassene af. Drys bagepulver på glassene hvis der stadig er hvide aflejringer tilbage, og gnub forsigtigt med en blød svamp. Skyl glassene af og lad dem lufttørre med bunden i vejret. 

 

Læder

Vipp læderindtræk består af nøje udvalgt læder af høj kvalitet. Anilinlæder er det mest naturlige, bløde og lækre smidige af alle lædertyper. Anilinlæder er ubehandlet og ubeskyttet, hvilket betyder, at de naturlige egenskaber og skønhedsmærker som bidmærker, venemærker, nakkerynker osv. vises. Det er også modtageligt for snavs, vandmærker og misfarvning. Semi-anilinlæder har en tynd beskyttende belægning, som gør læderet mindre modtageligt for snavs, vandmærker og misfarvning. Individuelle egenskaber er tegn på, at det er ægte læder; ligesom hvert stykke naturligt træ og marmor har et unikt visuelt udtryk, har hvert stykke læder sit eget særlige udseende. Farvevariationer, naturlige mærker og andre unikke egenskaber i læderet varierer med hvert produkt.

Vi anbefaler at pleje læderet på dine Vipp møbler for at sikre at dets charme og udseende bevares i mange år fremover. Et par enkle tips hjælper med at bevare læderets naturlige skønhed i generationer.

Læderpleje
Beskyt dine Vipp lædermøbler mod direkte sollys og kunstigt lys, da det kan blege og udtørre læderet. Regelmæssig brug af læderpleje reducerer effekten af UV-stråling.

Til rengøring og pleje anbefaler vi kun brug af professionelle plejeprodukter til anilinlæder.
Brug aldrig kemiske produkter eller almindelige rengøringsmidler, da det kan beskadige læderet. Til daglig rengøring anbefales det at støvsuge dine Vipp møbler omhyggeligt med et blødt mundstykke. Tør alternativt møblerne forsigtigt af med en tør eller eventuelt hårdt opvredet blød, ren klud.
Væske og andet spild på læderet skal fjernes med det samme for at forhindre det i at trænge ind i overfladen. Opsug forsigtigt væsken med køkkenrulle – undgå at skrubbe på læderet. Afslut med at rense læderet med et læderrensemiddel.

Undgå at placere dine Vipp lædermøbler for tæt på radiatorer og andre varmekilder. Afstanden skal være min. 30 cm, for at undgå udtørring af læderet.
Stærkt farvede materialer som jeans, puder, tæpper etc. kan misfarve læderet.
Kæledyr, lynlåse og skarpe genstande kan beskadige læderets overflade. Vi anbefaler kraftigt at undgå disse i dine lædermøbler.

 

Tekstiler

Polster

Vi anbefaler, at polstrede Vipp møbler får pleje, så de kan bibeholde en lang levetid og bevare et flot udseende. Det kan du gøre ved at følge nogle enkle tips.

Uld, bomuld og polyester
Støvsug med lav sugeevne og et blødt børstehoved, for at bevare stoffets farve og udseende. Børst altid trådenes retning, ikke imod. 

- Undgå at udsætte polsteret for direkte sollys, ekstrem varme eller skarpe objekter.
- Undgå at trække eller skære i løse tråde. Pres dem tilbage i stoffet med et stumpt objekt. 
- Undgå at bruge luftfriskere da dette kan forårsage en kemisk reaktion op stoffet.
- Brug køkkenrulle til at tørre våde pletter. Dup forsigtigt på den pletten for at suge væsken op.
- Undgå at gnide på pletten.

Pletfjerning
Brug en våd klud eventuelt tilsat et mildt, neutralt rengøringsmiddel. Test på et mindre synligt sted, før der påføres rengøringsmiddel på hele overfladen. 

1. Brug kun små mængder rengøringsmiddel ad gangen og dup forsigtigt på den pletten for at suge væsken op.        
2. Undgå at gnide på stoffet eller pletten.

Bemærk at denim kan affarve lyst stof (beige, sand, hvid osv.) Anvend et professionelt beskyttelsesmiddel før brug for at forhindre misfarvning.  

 

Håndklæder og viskestykker

For optimal sugeevne anbefales det at lægge dine Vipp viskestykker/håndklæder i blød i koldt vand uden vaskemiddel i minimum 12 timer før produktet tages i brug. Vask derefter ved den anbefalede temperatur. Du finder vaskeanvisninger på viskestykket eller håndklædets strop. Det anbefales at håndklæderne vaskes på max 60 grader og tørretumbles ved lav temperatur. Håndklæder og viskestykker må ikke bleges eller renses. Vær opmærksom på, at kemikalier fra hårfarvning, blegemidler m.v. kan resultere i permanente pletter på tekstiler.

 

Stofservietter

Vi anbefaler at vaske stofservietterne I vaskemaskine på maksimal 40 grader. Godkendt til tørretumbler. For flere anvisninger, se vejledningen på produktet. 

 

Inderpose til brødkasse og vasketøjskurv

Hvis der ikke er tegn på skimmel, skal brødkassens inderpose vaskes ved 40 grader. Ved tegn på skimmelsvamp bør bomuldsposen vaskes på 95 grader. 95 grader eliminerer alle svampesporer. Godkendt til tørretumbler. Inderposen til vaskekurven kan vaskes på 40-60 grader.

 

Vipp køkken: Bordplader

Rustfrit stål

Hold rustfrit stål rent og tørt. Rustfrit stål kan få permanente pletter, hvis ikke vand/fedt/rengøringsprodukter fjernes relativt hurtigt. Brug en fnugfri klud eller blød svamp med varmt vand og mildt rengøringsmiddel til daglig rengøring. Anvend aldrig rengøringsmidler, der indeholder natriumhydroxid (kaustisk soda), klor, saltsyre, fosforsyre, myresyre eller eddikesyre, da disse kan skade overfladen. Undgå at bruge rengøringsmidler med en slibende effekt, inklusive aggressive rengøringsmidler, skurepulver, ståluld og mikrofiberklude. 

Pletfjerning
Se afsnittet ‘Rustfrit stål’ ovenover og følg anvisningerne til pletfjerning. 

Varme genstande 
Undgå at placere varme genstande direkte på overflader af rustfrit stål, da det kan forårsage misfarvning og buler på grund af temperaturpåvirkning.

Salt
Hvis der spildes køkkensalt på bordpladen, skal du straks fjerne det, da dette med tiden kan forårsage rustfarvning på bordpladen.  

Jern 
Placer ikke genstande, der indeholder jern, såsom gryder og pander, på bordpladen natten over, da dette kan forårsage rustfarvning på overfladen i rustfrit stål. 

Ridser
Bemærk at kosmetiske ridser på bordpladen afstedkommet af daglig brug ikke kan undgås og bør betragtes som patina, ikke en skade. Undgå at forsøge at fjerne ridserne uden hjælp fra en professionel polerer. Vi anbefaler at bruge Vipp oliepleje til at beskytte stål bordpladen. 

Følges disse instrukser vil den rustfrie ståloverflade forblive smuk i mange år.

 

Limestone/kalksten

Skånsom, regelmæssig rengøring anbefales. Støv jævnligt overfladen af og tør bordpladen af med en fugtig klud efter behov. Tilsæt eventuelt et mildt, syrefrit rengøringsmiddel. Fjern rengøringsmidlet med en ren fugtig klud. Limestone tåler ikke nogen form for syre (juice, vin, ketchup osv.) – det er et følsomt materiale og skal behandles med forsigtighed. Brug altid glasbrikker til drikkeglas.

Anbring ikke varme genstande direkte fra kogepladen på limestonepladen. Brug altid bordskåner, når du placerer varme genstande, såsom gryder og pander, på limestone. Bemærk, at høje temperaturer på køkkengrej endda kan passere gennem bordskånet og beskadige limestoneoverfladen.


Pletfjerning
Fjern straks pletten med en fnugfri rengøringsklud med varmt vand og et mildt rengøringsmiddel. Undgå at bruge støvspray eller slibende rengøringsmidler. I tilfælde af alvorlig skade kontakt et professionelt poleringsfirma.

 

 

Vipp badmodul

Toppen af Vipp-bademodulet er lavet af Cristalplant®, som er en blanding af aluminiumtrihydrater bundet af en biobaseret harpiks (majs), der giver et stenlook og samtidig et blødt touch. 

De fleste pletter og væsker kan fjernes ved brug af en fugtig klud og et mildt, cremet rengøringsmiddel eller affedtningsmiddel. Brug en skurebørste med rengøringsmiddel eller ammoniakbaseret overfladebehandling til genstridige pletter. Gnid på pletten i en cirkulær bevægelse. Vær opmærksom på at rengøre hele overfladen fra tid til anden for at undgå et ujævnt udseende.

Brug ikke acetone, terpentin eller andre stærke kemikalier på overfladen, da det kan gøre permanent skade. Efter 5-10 års brug vil bordpladen have godt af en professionel oppudsning. 

Bemærk venligst, at toppen let kan tage mod pletter fra makeup, neglelak osv., lad det ikke stå natten over, men tør straks af.

 

 

Keramiske bordplader

Genstridige mærker og pletter på den keramiske bordplade kan forekomme. Det kan være rester fra fx sæbe og/eller vaskemiddel. Mærkernes synlighed afhænger i høj grad af lysgraden i et rum.

Disse mærker og pletter kan fjernes med et fliserensemiddel af ethvert mærke, som kan købes i en velassorteret byggemarked.

Følg instruktionerne omhyggeligt og efter rengøring af den keramiske overflade skal du huske altid at fjerne fliserenseren med vand og en klud.

Anbring ikke varme genstande direkte fra kogepladen på keramikpladen. Brug altid bordskåner, når du placerer varme genstande, såsom gryder og pander, på bordpladen. Bemærk, at høje temperaturer på køkkengrej endda kan passere gennem bordskånet og beskadige den keramiske overflade eller få den til at revne.

 

 

Egetræ 

Tør overfladen af med en fugtig klud, muligvis tilsat et mildt rengøringsmiddel. Undgå at bruge svampe eller grove klude, da dette kan beskadige overfladen. Efter rengøring skal du tørre helt tør med en tør klud. Brug ikke syreholdige rengøringsmidler, da dette vil ødelægge overflade og efterlade permanente mærker. Fjern altid spildte væsker hurtigt for ikke at efterlade mærker. I tilfælde af permanente pletter, kontakt en professionel polerer for mere information. 

Fedt og pletter
Fjern forsigtig pletter med en klud tilsat en opløsning af vand og PH-neutrale sæbeflager. Brug ikke sandpapor eller lignede, da dette kan ødelægge overfladebehandlingen. 

Olieret eg
Grundig rengøring af olieret eg anbefales. Brug en oliebehandling 2-3 gange årligt eller efter behov. Rengør med sæbespåner ved generel rengøring. 

- Følg instruktionerne på oliebehandlingen nøje og vask overfladen af før du begynder på behandlingen. Husk at skylle kluden med olie i koldt vand efter behandlingen. Som alternativ kan du opbevare den i en metal-/glasboks, da der er risiko for, at kluden med olie kan selvantænde. 
- I tilfælde af ridser, brug sandpapir (korn 240) med forsigtige bevægelser eller en blød svamp med lidt olie. Brug aldrig ståluld. Slib altid over et større område for at undgå fordybninger. Det er vigtigt at slibe langs træets årer og ikke på tværs. Tør olien af med det samme med en tør klud. 

Rengøring af egetræ med sæbespåner
1. Brug ½ dl sæbespåner til en liter varmt vand. Pisk sæbespånerne ud i vandet
2. Når vandet har nået stuetemperatur, påføres skummet på bordpladen med en blød klud. Brug kun skummet, ikke vandet, og undgå at gennemvæde træet
3. Når bordpladen er tør, kan det tørres af med en tør bomuldsklud

Det anbefales at mætte træoverflader med en opløsning af vand og PH-neutrale sæbeflager (hver 4-6 måned for at bevare udseende på længere sigt). Brug altid underlag til drikkeglas og bordskånere til varme genstande for at beskytte træoverfladen. Patina vil vise sig over tid.

 

Egetræsfiner 

Skånsom, regelmæssig rengøring anbefales. Tør bordpladen af med en fugtig klud, muligvis tilsat et mildt rengøringsmiddel. Sørg altid for at tørre bordet af efter rengøring med vand. Efterlad aldrig egefineroverfladen våd. Alle væsker og spild skal tørres med det samme. Ved rengøring skal du bruge en fugtig klud og tørre eventuelt resterende fugt af umiddelbart efter rengøring. Placering af genstande på et vådt eller fugtig bord kan forsage skjolder i lakken, som ikke kan fjernes. Denne type skjolder er ikke reklamationsberettiget.

Undgå at bruge svampe eller grove klude, da dette kan beskadige overfladen. Bordpladen af egetræsfiner skal behandles som ethvert andet træbord. Vi anbefaler at behandle bordet med en opløsning af vand og opløste sæbeflager hver 4-6 måned for at bevare et smukt udseende. Brug altid bordskånere til drikkeglas og varme genstande for at beskytte træoverfladen. Patina vil opstå over tid.

Forbehold: Afsmitning fra silikone- og gummioverflader
Vær opmærksom på, at hvis en silikone- eller gummioverflade er våd/fugtig, når den lægges på en organisk overflade som f.eks. træ, kan afsmitning/misfarvning forekomme. Vipp kan ikke stilles til ansvar for denne type afsmitning/misfarvning.

 

Marmor og sten

Det visuelle udtryk i marmor og limestone fortæller historien om millioner af års naturlig forarbejdning. Begge typer sten rummer indtryk efterladt af fossiler og andet organisk materiale, hvilket gør hver sten unik. Årer, fossiler og farvenuancer er resultatet af ejendommelige geologiske forhold og garanterer, at ingen sten er identiske.

 

Marmor (sort, grå og himmelgrå)

Den eneste fællesnævner for marmor er, at det er unikt. Hvert stenstykke har årer, "støv/drys", revner, huller og andre naturlige skønhedsmærker, der tilføjer et spil af farver og mønstre med bevis for stenens lange historie.

 

Limestone/kalksten (Jura Grau Blau og Luget)

Limestone/kalksten er rig på fossiler, glasårer, krystaller og sandhuller (især Luget limestone). Der kan opstå nogle sandhuller på kanten af bordpladen, som vi efter mekanisk behandling valgte ikke at fylde med harpiks, men beholde som en del af produktets naturlige og unikke udtryk. Generelt er bordplader lavet af kalksten kendetegnet ved et rustikt udseende, der spænder i nuancer fra varme, gyldne toner til kolde, grå toner. Glasårer kan fremstå som revner, men er simpelthen en de af stenens naturlig egenskaber.

Bemærk: For effektiv brug af stenen og med respekt for naturressourcer tillader Vipp brugen af harpiks (epoxy) til at lukke nogle af de naturlige revner og huller i bordpladerne. 

 

Rengøring
Skånsom, regelmæssig rengøring anbefales. Støv jævnligt overfladen af og tør marmor og kalksten af med en fugtig klud, når det er nødvendigt, muligvis tilsat et mildt, syrefrit rengøringsmiddel. Fjern vaskemidlet med en ren og fugtig klud. Marmor og kalksten tolererer ikke nogen form for syre (juice, vin, ketchup osv.) Begge materialer er følsomme og bør behandles forsigtigt. Brug altid bordskånere til drikkeglas og varme genstande for at holde dit bord smukt og fri for mærker og pletter.

Pletfjerning
Fjern pletten med det samme med en våd fnugfri klud tilsat et mildt, sprøjtefrit rengøringsmiddel. Undgå at bruge rengøringsmidler med slibe-effekt. I tilfælde af alvorlige skader, kontakt en professionel polerer. 

 

Inderspande

Vi anbefaler, at inderspande til Vipp pedalspandene rengøres minimum to gange om året ved hjælp af nedenstående vejledning.

1. Fjern inderspanden fra pedalspanden.
2. Rengør inderspanden med en børste/svamp med varmt vand og rengøringsmiddel egnet til galvaniserede ståloverflader.
3. Skyl overskydende sæbe af med vand.
4. Lad inderspanden tørre før den sættes tilbage i pedalspanden.

Vær opmærksom på at brug af Vipp pedalspanden som blespand kan gøre skade på den galvaniserede overflade på inderspanden. For at afhjælpe lugtgener kan man stille en skål med eddike i inderspanden i ca. 24 timer. Det anbefales ikke at lade fugtigt affald ligge i spanden i længere tid.

Hvis overfladen på den galvaniserede stål inderspand begynder at erodere, vil den blive hvid/grå, og overfladen vil ikke længere være glat. Dette er normalt for galvaniserede overflader og kan ikke undgås. Forsøg ikke at rengøre denne ændring, da det kan skade overfladen. Når din inderspand trænger til at blive skiftet ud, kan du købe en ny her.

 

UDENDØRS KOLLEKTION

Hynder

Støvsug omhyggeligt med lavt sug for at bevare stoffets farve og udseende, og børst altid i luvens retning og ikke mod den. Undgå at bruge nogen form for hårde gulvbørster, når du støvsuger.

Hold skarpe genstande væk fra hynderne, og undgå at trække eller skære i løse tråde. Skub dem i stedet tilbage i stoffet med en stump genstand.

Vi anbefaler jævnlig rengøring. Brug lunkent vand på en frottéklud, eventuelt tilsat et neutralt mildt rengøringsmiddel. Test på et mindre synligt sted, før du påfører et rengøringsmiddel. Brug kun små mængder rengøringsmiddel ad gangen, og tør efter med sugende papir. Undgå at gnide på stoffet eller pletten, og brug ikke luftfriskere, da dette kan forårsage en kemisk reaktion på stoffet.

 

Teaktræ

Teaktræ vil med tiden blive patineret under indflydelse af vejret.

Brug en børste til at fjerne snavs, der har lagt sig på overfladerne. Sørg for at følge de naturlige årer i træet for at undgå ridser. Fugt teakoverfladerne med rent vand og en fnugfri rengøringsklud. Brug en teakrens og vask alle overflader jævnt med en blød klud.

Følg instruktionerne fra teakrenseren før du rengør den; brug en svamp i årenes retning for at undgå ridser. Skyl overfladerne let med rent vand og lad dem tørre.

 

Polyrattan

Brug en fnugfri rengøringsklud eller en blød børste med varmt vand og et mildt rengøringsmiddel. Afslut med at tørre overfladen af med en tør klud.

 

Keramisk bordplade

Vi anbefaler at pleje bordpladen for at bevare dens charme og udseende i lang tid.

Generel pleje: Brug en klud, varmt vand og et mildt rengøringsmiddel. Brug en lidt grovere svamp til faste pletter.
Kalkpletter: Brug en fnugfri klud og et mildt rengøringsmiddel, der er egnet til malede overflader. Skyl med vand og tør rammen af med en tør klud.
Fedtpletter: Brug alkohol eller glasrens til at fjerne fedtpletter.

BEMÆRK
På grund af den keramiske overflades hårdhed skal du være forsigtig, når du placerer sarte genstande direkte på bordpladen.

 

Udendørs pulverlakerede overflader

Hold pulverlakerede overflader fri for fremmedlegemer. Brug en fnugfri rengøringsklud eller en blød børste med varmt vand og et mildt rengøringsmiddel. Afslut med at tørre overfladen af med en tør klud.